Om mig

Jeg er født i 1939.
Er uddannet maskinmester og maskiningeniør.
Har sejlet som maskinmester i 3 år, og arbejdet som ingeniør i 4 år.
I resten af mit erhvervsaktive liv har jeg været beskæftiget med uddannelsen af maskinmestre.

Jeg har altid været interesseret i modeller og modelbygning. I min erhvervsaktive periode har det været en kær hobby, men efter min pensionering som 65 årig, er modelbygning blevet en væsentlig del af mit liv.

Jeg har bl.a. arbejdet som frivillig modelbygger for Århus Bymuseum, og efter at museet lukkede i 2012 har jeg haft spændende opgaver for Den Gamle By.

Gennem et langt liv har jeg lavet utallige projekter af alle mulige slags. Det med flaskerne begyndte da jeg i 40 års alderen hjalp mine børn med at bygge et skib i en flaske. Jeg blev så fascineret af de udfordringer der er i flaskebyggeriet, at det efterhånden er blevet til 145 projekter.

Meget af det jeg har lavet er forsvundet i tidens løb, og en del er givet væk.  Ved et indbrud mistede jeg en masse fotos sammen med min computer.  Derfor er de fleste af billederne på hjemmesiden af  relativt nyere dato.