Det såkaldte Skamstrupskib fra slutningen af 1300-tallet.
Skibet er en rekonstruktion efter et kalkmaleri i Skamstrup Kirke i Nordvestsjælland.
Koggen er udviklet i Hanseforbundet, og kom til at spille en betydelig rolle i Norden i middelalderen. Den havde en mast med råsejl. De ældste kogger havde sideror, men fik senere stævnror.
Koggen var tungere og med større dybgang end vikingeskibet, men havde til gengæld større lastrum under dæk.